Er du klar til at sætte dine tekniske kompetencer og drømme i spil hos en virksomhed, hvor vi udvikler softwareløsninger til egne produkter?
Vi søger en erfaren Cloud Engineer, til vores fantastiske udviklingsafdeling.
”Du bliver en del af en banebrydende teknologi i en green-tech virksomhed med en fed kultur og en spændende teknologi. Hvor du får mulighed for at udvikle dig sammen med virksomheden. Vores softwarehold udvikler og vedligeholder vores cloud platform til dataindsamling fra vores IoT-produkter. Denne data skal i fremtiden bruges i et Machine Learning–projekt. Derudover bruges der også en del tid på at udvikle og vedligeholde løsninger til vores produkter,” fortæller Martin Lauritzen, Head of Engineering.
Velkommen til Green Energy/MIPV.pro
Du træder ind i en international organisation med vokseværk, der er drevet af en af verdens største udfordringer; nemlig at begrænse CO2-udslippet gennem ikke-fossile energikilder.
Vi er specialister i at udnytte solenergi og tilbyder en bred vifte af produkter, der omdanner lys til en økonomisk bære- dygtig gevinst for bl.a. transportbranchen. Det betyder eksempelvis, at busser, lastbiler og varevogne reducerer deres brændstofforbrug betydeligt og mindsker slitage på køretøjets batteri.
Vi har et strategisk samarbejde med nogle af Europas stærkeste salgs- og distributionskanaler, som gør, at vi kan fastholde vores danske kultur og entreprenørskab, der er verdenskendt for at have handlekraft og service i fokus. Firmasproget er engelsk, da størstedelen af vores kommunikation foregår med internationale kollegaer, samarbejdspartnere og kunder.
Du supporterer med din tekniske knowhow
Som vores nye Cloud Engineer, er du en vigtig del af udviklingsprocessen, når vi designer, tester, udvikler og drifter software til brug i invertere, Charge Controllere og lignende, der skaber værdi i verdensmarkedet. Du vil få mulighed for at anvende og udvikle dine evner og erfaring til forskning og afprøvning af teoretiske modeller og praktisk viden.
Du vil blive Lead Engineer for hele vores Google Cloud-løsning og indgå i vores Software Development afdeling, som består af 2 datamatikere og 1 software ingeniørstuderende.
Når du er på arbejde, kommer du til at:
- Udvikle eksisterende og nye cloudløsninger i samarbejde med afdelingen og eventuelle samarbejdspartnere
- Samarbejde med resten af Software Development afdelingen samt hente inspiration fra teknikere, akademi/undervisere og salgsafdelingen
- Deltage i produktudvikling i samarbejde med resten af Engineering teamet
- Sikre vedligeholdelse af Google Cloud-løsninger samt bidrage med din viden i afdelingen
- Vi tilbyder fleksible arbejdstider og er også åbne for delvis fjernarbejde
Udviklingsmuligheder, personalegoder og entreprenante kollegaer
Hos os bliver du en vigtig kompetence i vores udviklingsforretning. Vi planlægger at erobre nye markeder i 2023, derfor har vi behov for en Cloud Engineer. Du vil blive en afgørende del af at sikre en veldokumenteret Cloud-udvikling.
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. Overarbejde kan forekomme i mindre udstrækning.
Vi er alle funktionæransatte, og vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning, efter endt prøvetid.
Samarbejde og styr på teknikken
- Du har en relevant uddannelse inden for Google Cloud-teknologi, datamatiker, programmør, ingeniør eller lignende baggrund.
- Du trives i en rolle, hvor du er teknisk ekspert, men konstant stræber efter udvikling og optimering af nye og eksisterende løsninger.
- Du er glad for at arbejde i en vækstvirksomhed, hvor den ene dag sjældent ligner den anden, og hvor tingene nogle gange går hurtigt.
- Du er vant til at planlægge og samarbejde, da vi ser dette som vejen til fælles succes.
- Du taler og skriver engelsk på højt niveau.
- Du er åben og kan både arbejde koncentreret samt arbejde med ”frihed under ansvar”.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Du finder linket her.
CORTAL Group assisterer i denne rekrutteringsproces.
Alle henvendelser i forbindelse med denne stilling bedes rettes til Jesper Gottschalck-Hansen på mail: jgh@cortalgroup.com eller tlf. 40104236
Interview afholdes løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtig kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!