Når solens stråler får ting til at vokse

Ny landechef

I rækken af datterselskaber er vi nu kommet til Tyskland, hvor vi med Green Energy Scandinavia GmbH har åbnet et nyt firma Flensborg. I den forbindelse er vi glade for at byde Claus Bjerno velkommen i den nye stilling som landechef og prokurist for den tyske afdeling i samarbejde med CEO Karl Andreassen.

Ny landechef i Tyskland

Claus Bjerno der er tiltrådt den 01.09.2021 er 54 år, født og opvokset i Århus. Efter afsluttet højere handelseksamen har han arbejdet i store internationale virksomheder i management positioner i Tyskland, hvor han flyttede til i 1997.

Claus Bjerno, er gift med tyske Ulrike, sammen har de en datter på 15 år. Familien, der i 2016 flyttede til Kollund, taler både tysk og dansk i hverdagen, og datteren går på en tysk privatskole i Flensborg.

Claus der er meget aktiv, nyder i fritiden at bruge naturen rundt om Flensborg fjord til både løb og ture på Mountainbike samt familiens VW California bus.

En international medspiller

Claus Bjernos lange arbejdsliv i internationale virksomheder, specielt med fokus på det europæiske marked, gør at han har været et stort plus at få med om bord, og vil bidrage med en stor interkulturel viden.
Ud over en stor faglighed, er det også en stor interesse for den grønne energi der har ført os sammen.

Ny landechef i Tyskland

Jeg ser en stor fremtid inden for grøn energi og specielt solenergi, udtaler Claus Bjerno, der ser frem til at repræsentere Green Energy i Tyskland, og er sikker på at placeringen af firmaets nye hovedkvarter på Lise-Meitner-Str. Nr. 2 i hjertet af Flensborg i et teknologicenter, hvor innovation og netværksdeling er i centrum, er den helt rigtige. En smeltedigel af kloge hoveder, hvor tanker og ideer bliver omsat til virkelighed, hvilket er 100 % i Green Energy/MIPV.pro´s ånd.

Flere ansatte

I forbindelse med åbningen af det nye datterselskab i Tyskland, bliver der indsat en række nye demo biler, og der ansættes kørende teknikere i hele Tyskland, der primært skal servicere Europarts 115 sælgere og afdelinger. Vi ser frem til at styrke det gode samarbejde med, Europart der er Europas førende distributør af dele til lastbiler, vans og busser.

Ny landechef i Tyskland

Hvem er vi

Green Energy/MIPV.pro er en global virksomhed, med centrallager i Danmark, vi støttes af den Norske innovations fond, og den danske vækstfond.

Vi tilbyder en bred vifte af produkter, der på en innovativ måde udnytter solens energi, og omdanner denne energi til en økonomisk bæredygtig gevinst for alle.

Vores produkter henvender sig til alt fra campisten, der ønsker at være selvforsynende til store entreprenørvirksomheder, der ønsker en sikker strømforsyning til deres maskiner. Alle Green Energy Scandinavia’s produkter er designet i Skandinavien. Vores solceller er i høj grad produceret af genbrugsmaterialer, og afsætter derfor et meget lavt footprint på miljøet.

Læs mere om vores Plug-and-play sæt.