Vi søger en Software developer, til vores fantastiske udviklingsafdeling
Er du klar til at sætte din tekniske kompetencer og drømme i spil hos en virksomhed, hvor vi udvikler software løsninger til egne produkter?
”Du bliver en del af en banebrydende teknologi i en greentech virksomhed med en fed kultur og en spændende teknologi. Hvor du får muligheden for at udvikle dig sammen med virksomheden. Vores softwarehold udvikler og vedligeholder vores cloud platform til dataindsamling fra vores IoT produkter. Denne data skal i fremtiden bruges i et machine learning projekt. Derudover bruges der også en del tid på at udvikle og vedligeholde app’s til vores produkter” fortæller Martin Lauritzen – Head of Engineering”.
Velkommen hos GREEN ENERGY
Du træder ind i en international organisation med vokseværk, der er drevet af en af verdens største udfordringer; nemlig at begrænse CO2-udslippet gennem ikke-fossile energikilder.
Vi er specialister i at udnytte solenergi og tilbyder en bred vifte af produkter, der omdanner lys til en økonomisk bæredygtig gevinst for bl.a. transportbranchen. Det betyder fx, at busser, lastbiler og varevogne reducerer deres brændstofforbrug betydeligt og mindsker slitage på køretøjets batterier.
Vi har et strategisk samarbejde med nogle af Europas stærkeste salgs- og distributionskanaler – og dette gør, at vi kan fastholde vores danske kultur og entreprenørskab, der er verdens- kendt for at have handlekraft og service i fokus. Firmasproget er Engelsk, da største delen af vores kommunikation foregår med internationale kollegaer, samarbejdspartnere og kunder.
Du supporterer med din tekniske knowhow og sikrer loyale kunder
Som vores nye Software developer, er du en vigtig del af udviklingsprocessen, når vi designer, tester, udvikler og drifter software til brug i inverter, charge controller og lignende, der skaber værdi i verdensmarkedet. Du vil få mulighed for at anvende og udvikle dine evner og erfaring til forskning og afprøvning af teoretiske modeller og praktisk viden. Du vil blive en del af en software development afdeling der i dag består af en software ingeniørstuderende samt en datamatiker. Afdelingen hører under Engineering.
Når du er på arbejde, kommer du til at:
• Samarbejde med resten af Software development afdelingen samt hente inspiration fra teknikere og akademi/undervisere og salgsafdelingen
• Udvikle nye cloud løsninger i samarbejde med afdelingen og eventuelle samarbejdspartnere.
• Deltage i produktudvikling i samarbejde med resten af Engineering teamet
• Vedligeholde eksisterende og udvikle nye app’s
• Vi tilbyder fleksible arbejdstider og er også åbne fordelvis Work away
Udviklingsmuligheder, personalegoder og entreprenante kolleger
Hos Green Energy bliver du en vigtig kompetence i vores udviklingsforretning. Vi planlægger at erobre nye markeder i 2023, derfor har vi behov for en ny Software developer. Du vil blive en afgørende del af at sikre en veldokumenteret produkt- udvikling.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr uge, overarbejde godtgøres ved afspadsering.
Vi er alle funktionæransatte, og vi tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning, efter endt prøvetid.
Samarbejde og styr på teknikken
• Du har en relevant Software developer, datamatiker, programmør, ingeniør eller lignende baggrund
• Du trives i en rolle, hvor du er teknisk ekspert, men konstant stræber efter udvikling og optimering af nye og eksisterende produkter.
• Du er glad for at arbejde i en vækst virksomhed hvor den ene dag sjældent ligner den anden og hvor tingene nogle gange går hurtigt.
• Du er vant til at planlægge og samarbejde, da vi ser dette som vejen til fælles succes.
• Du taler og skriver engelsk på højt niveau.
• Du er åben og kan både arbejde koncentreret samt leve med ”frihed under ansvar”.
Download stillingen Software developer her.
Interesseret?
CORTAL Group assisterer i denne rekrutteringsproces. Alle henvendelser i forbindelse med denne stilling bedes rettes til Jesper Gottschalck-Hansen på mail: jgh@cortalgroup.com eller tlf. 40104236.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag med mærket Software developer. Vi afholder interview løbende.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtig kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om virksomheden
Green Energy Scandinavia A/S er den operationelle del af den norske moderkoncern Green Energy. Selvudviklet elektronik og software, sammensat med solceller med den bedste CIGS-teknologi er grundlaget for virksomhedens drift.
Vores løsninger leveres bl.a. via forhandlere, primært til transportbranchen overalt i verden. Vi har speciale i busser, lastbiler og varevogne, men leverer også løsninger til skibs- og campingindustrien. Læs mere om os på www.mipv.pro