EUROPART og Green Energy/MIPV.pro deltager til Skandinaviens førende transportmesse i Herning – mødestedet for hele transportindustrien
Fremtiden er i fokus på Transport 2023, og når de største og førende aktører fra transportindustrien samles, er Green Energy/MIPV.pro sammen med EUROPART repræsenteret i forreste linje.
“Transport 2023 er Skandinaviens vigtigste messe for virksomheder i transportindustrien. Her samles hele branchen for at opdage nye opfindelser og udveksle idéer med partnere og kunder, hvilket gør Transport 2023 til en vigtig platform for os” siger Karl Andreassen, CEO og Co-founder i Green Energy/MIPV.pro.
Selv de bedste kan blive bedre
Hos Green Energy/MIPV.pro er vi bevidste om, at der med vores grønne førerposition følger et ansvar for at holde os opdateret. Derfor ser vi også frem til at skabe og dyrke relationer med kommende samarbejdspartnere og kunder – ansigt til ansigt, så vi i fællesskab kan løse transportindustriens udfordringer. For selvom den grønne teknologi er forudsætningen for at gøre de tunge drenge grønnere, så står vi stærkere når vi står sammen og løfter i flok.
”Vi ser frem til at møde resten af industrien og dele vores passion for reducering af fossile brændstoffer i verden og fremskynde overgangen til mere effektive og renere energiløsninger. Men vi er også med på messen for at få ny viden med hjem, som vi kan bruge i den løbende udvikling af vores produkter. Det er afgørende for en innovativ virksomhed som vores at holde sig opdateret,” tilføjer Karl Andreassen.
Green Energy/MIPV.pro vil sammen med EUROPART være at finde ved stand L9233 i MCH Messecenter Herning, hvor vi glæder os til at møde jer. På messen kan du blandt andet opleve vores højeffektive solcelleløsninger – sørg for at læse mere om dem og vores andre produkter. Du finder vores brochure her.